Jeg hedder Pernille og jeg er certificeret Body SDS behandler. Jeg er efter en lang periode i Herning vendt hjem til Nordsjælland, hvor jeg er født og opvokset. Jeg er bosat i Snekkersten og har min Body SDS klinik på min hjemadresse.
Havet og naturen betyder utrolig meget for mit velbefindende. Jeg bruger den dagligt, enten når jeg rider en tur i en af de skønne skove i nærområdet på min Islandske hest, eller går min daglige tur i skoven og langs stranden.
Jeg er uddannet indenfor ernæring og sundhed og har altid været optaget af hvordan man optimerer på sin sundhed både mentalt og fysisk. Jeg har i mange år arbejdet med unge med særlige behov netop indenfor dette område.
I løbet af årene har jeg erfaret, at mange af de unge led af hudsult samt et højt stressniveau og derfor havde stor gavn af at få berøring i form af pædagogisk massage eller fysiurgisk massage. Dette vækkede min nysgerrighed for at forstå, hvordan man på en dybere og mere omfattende måde kan hjælpe en stresset krop og sjæl med at finde afspænding og genetablere en sund balance, både fysisk, psykisk og mentalt.
Jeg har som professionel Body SDS behandler udvidet min værktøjskasse med mere viden om krop og sind og sammenhængen mellem disse elementer. Det har jeg ikke fortrudt. Det er fantastisk at være vidne til at mine behandlinger virker og gør en forskel.
For mig var behandling med Body SDS en kæmpe øjenåbner, da jeg efter en meget travl periode i mit liv med stress symptomer samt problemer med min skjoldbruskkirtel, fik anbefalet at opsøge en Body SDS behandler.
Jeg havde allerede efter første behandling en oplevelse af at blive frigjort i min krop. Der var også noget der mentalt faldt på plads. Jeg blev ligesom nulstillet på den gode måde. Behandlingerne gav mig power og mod til at tage de beslutninger omkring mit liv der var nødvendige for ikke at falde tilbage i samme rille.
Dette indebar blandt andet et kæmpe skift i bopæl, hvor familien flyttede fra Jylland til Sjælland, og hvor jeg samtidig havde besluttet at begynde på uddannelsen til body sds behandler og derigennem skabe udvikling i mit arbejdsliv.
Jeg går stadig selv jævnligt til behandlinger både for at få sparring omkring mit liv og for at fintune den version af mig som jeg ønsker at være.
Som autoriseret Body SDS behandler, byder jeg velkommen til min klinik, hvor fokus ligger på helbredelse, velvære og den dybe forbindelse mellem krop og sind. Min rejse indenfor Body SDS har ikke blot været en professionel udvikling, men også en personlig transformation, som har givet mig værktøjerne til at hjælpe andre med at finde balance og harmoni i deres liv.
Hos mig er hver Body SDS behandling tilpasset dine specifikke behov. Jeg tror på, at du i høj grad medvirker til din egen helbredelse, og mit mål er at facilitere denne proces gennem en holistisk tilgang, der adresserer både fysiske, mentale og følelsesmæssige aspekter.
Min klinik er et trygt og indbydende rum, hvor du kan føle dig fri til at arbejde med din krop og dit sind. Gennem en kombination af manuelle teknikker, åndedrætsøvelser og bevægelse, arbejder jeg for at løsne op for spændinger, forbedre din kropsbevidsthed og styrke dit fundament for en sundere og mere balanceret tilværelse.
Velkommen til en verden af balance, helbredelse og fornyet energi. Lad os tage det første skridt sammen.